Kombifilteret A2P3 beskytter mod organiske dampe, opløsningsmidler, faste og flydende, giftige og radioaktive partikler, bakterier og virus. Husk, at man altid skal tage en luft analyse og med udgangspunkt i dette tage stilling til hvilket filter der er brug for. Find vores filterguide her.
Beskyttelsesfaktoren angiver, hvor mange gange åndedrætsværnet kan nedsætte koncentrationen af sundhedsskadelige stoffer inden i masken i forhold til koncentrationen i omgivelserne. Hvis der f.eks. i omgivelserne er en forurening på 400 mg/m3, og åndedrætsværnets beskyttelsesfaktor er 200, vil der i indåndingsluften være en forurening på 2 mg/m3. Beskyttelsesfaktoren er målt under ideelle forhold ved laboratorietest og kaldes den nominelle beskyttelsesfaktor. Den reelle beskyttelsesfaktor vil over tid være betydeligt lavere pga. slitage, mangelfuld tilpasning osv. Det er derfor vigtigt, at der ved valg af åndedrætsværn tages højde for dette! Fit-test sikrer højbeskyttelse. Åndedrætsværnet skal bruges fra arbejdets start og i hele den periode, hvor man opholder sig i det forurenede område. Selv et kortvarigt ophold uden brug af åndedrætsværnet vil i betydelig grad nedsætte den forventede beskyttelse.