B2B1 filtre anvendes i områder med forgiftning af syrer i gasform, halogener (f.eks. klor), blåsyre og svovlbrinte. Men, før det besluttes at anvende åndedrætsværn, skal det overvejes, om en given luftforurening af farlige stoffer kan undgås, f.eks. ved brug af mindre farlige stoffer, eller om luftventilation kan bringe forureningsgraden til under grænseværdien. Brug af åndedrætsværn skal altid være den sidste løsning. Åndedrætsværn skal anvendes, når indåndingsluften er forurenet eller mistænkes for at være forurenet med partikler, gasser, dampe eller røg i koncentrationer over grænseværdien.
Beskyttelsesfaktoren angiver, hvor mange gange åndedrætsværnet kan nedsætte koncentrationen af sundhedsskadelige stoffer inden i masken i forhold til koncentrationen i omgivelserne. Hvis der f.eks. i omgivelserne er en forurening på 400 mg/m3, og åndedrætsværnets beskyttelsesfaktor er 200, vil der i indåndingsluften være en forurening på 2 mg/m3. Beskyttelsesfaktoren er målt under ideelle forhold ved laboratorietest og kaldes den nominelle beskyttelsesfaktor. Den reelle beskyttelsesfaktor vil over tid være betydeligt lavere pga. slitage, mangelfuld tilpasning osv. Det er derfor vigtigt, at der ved valg af b2 åndedrætsværn tages højde for dette! Fit-test sikrer højbeskyttelse. Åndedrætsværnet skal bruges fra arbejdets start og i hele den periode, hvor man opholder sig i det forurenede område. Selv et kortvarigt ophold uden brug af åndedrætsværnet vil i betydelig grad nedsætte den forventede beskyttelse. For hver godkendelsesklasse af åndedrætsværn er opgivet en forventet beskyttelsesfaktor ved 100% brugstid. Beskyttelsesfaktoren angiver, hvor mange gange renere luften er inde i masken.