Bruger du nogensinde åndedrætsværn? Hoster eller griner du med åndedrætsværnet på? Har du skæg? Så er du højst sandsynligt ikke beskyttet godt nok. Lær, hvilke faktorer der kan påvirke din maskes beskyttelsesevne, og hvordan du med en fit-test kan sikre dig, at dit åndedrætsværn sidder som det skal, så du altid er godt beskyttet.
Se vores videoguide, som giver dig et hurtigt overblik over, hvad du kan bruge en fit-test med PortaCount til, og hvad du bør være opmærksom på, når du bruger åndedrætsværn.
Alle masker bliver i dag testet i laboratorier efter retningslinjer i en EN norm, hvor de får tildelt en beskyttelsesfaktor. Men den tildelte faktor kan ikke opnås i en reel arbejdssituation, hvor du vil være udsat for en række faktorer, der påvirker maskens tæthed og dermed, hvor godt den beskytter. Den tildelte beskyttelsesfaktor er således maskens maksimale beskyttelsesevne, som kan opnås, hvis den anvendes under samme forhold som i et laboratorie. En fit-test kan derimod give et præcist resultat af maskens tæthed og dermed beskyttelsesfaktor, så du ved, hvor godt du er beskyttet under forskellige forhold.
Der findes to måder at udføre en fit-test på – den ene foregår med en PortaCount-maskine og den anden ved hjælp af et smagsstof. Det er bedst at bruge PortaCount, da den kan give et sikkert resultat.
PortaCount er en af de to eneste godkendte maskiner, der kan anvendes til fit-tests. Med en smart live-funktion giver den dig et nøjagtigt resultat af, hvor godt din maske beskytter dig i en bestemt situation. Du kan altså følge maskens beskyttelsesevne gradvist og dermed justere masken, så du får den optimale pasform og beskyttelse.
PortaCount virker ved at måle antallet af partikler i omgivelserne, som den gør med den blå ledning, og sammenligne dem med antallet af partikler inde i masken, som den gør med den klare ledning. Det giver en nøjagtig fit-faktor, der fortæller, hvor godt masken beskytter.
FIT-FAKTOR
For en fit-test gælder det, at:
For at bestå fit-testen skal du f.eks. have en fit-faktor på minimum 500 på en helmaske. Det betyder, at luften inde i masken indeholder 500 gange færre partikler end luften uden for masken.
Ved denne metode foretages fit-testen ved at forstøve et smagsstof rundt om brugeren, mens denne har maske på. Hvis brugeren kan smage smagsstoffet, er det et tegn på, at der er en lækage ved masken, som dermed ikke yder optimal beskyttelse. Denne testmetode er dog ikke helt sikker, da den eksempelvis afhænger af brugerens subjektive vurdering. Metoden er heller ikke egnet til helmasker.
Under en arbejdsopgave vil du skulle bevæge dig på forskellige måder, og du kan møde udfordringer, som alle påvirker tætheden af din maske. Det kan være svært at vide, om masken sidder, som den skal, og du kan ikke bare stole på, hvordan den føles at have på. Selv hvis du har foretaget en selvtest, er der sandsynlighed for lækage.
Som du kan se i videoen øverst på siden, kan små, og umiddelbart ubetydelige ting have stor konsekvens for tætheden, heriblandt:
Ved en selvtest bruger du filtrene og udåndingsventilen til at tjekke, om der er en lækage i masken.
Selvtesten er god at bruge under en arbejdssituation, hvor du hurtigt har brug for at vide, om din maske nu er tæt nok. Men hvor godt du nøjagtigt er beskyttet, kan kun fit-testen fortælle dig. Har du dog allerede modtaget undervisning, vil du have nemmere ved at forholde dig til din selvtest og justere masken til den rette pasform.
Fit-test er mere end bare en test. Det kan også bruges til at træne medarbejderne i
Den rette træning vil kunne give medarbejderen en bedre fornemmelse af, hvordan masken skal sidde, så man hurtigt kan finde frem til den rette pasform igen, hvis nu masken støder mod en genstand under en arbejdsopgave.
En fit-test understøtter ligeledes arbejdsgiverens pligt til at instruere sine ansatte i korrekt brug af åndedrætsværn, som arbejdstilsynet foreskriver.
I ICM vil vi gerne være på forkant med kommende krav. Derfor har vi udviklet et koncept, hvor vi tester vores kunder, så de er sikre på, at det åndedrætsværn, de bruger, yder dem en tilstrækkelig beskyttelse. Vi har derfor investeret i en PortaCount.
Når du bestiller en ICM fit-test, kommer vores konsulenter ud til jeres arbejdsplads og tester jeres medarbejdere. I møder op i intervaller i løbet af dagen. Hver test tager mellem 25 og 30 minutter - alt efter udfaldet af testen. Brugeren skal iføre sig sit åndedrætsværn og derefter udføre en række øvelser, som har til formål at fremprovokere en lækage.
Efter testen modtages et certifikat, så virksomheden over for myndighederne kan dokumentere, at medarbejderen har fået udleveret et korrekt beskyttende åndedrætsværn. Testen er helt objektiv og kan gennemføres på alle fabrikater af masker.
for professionel råd og vejledning.
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev "Viden om arbejdsmiljø".
Du får blandt andet ekspertanbefalinger, gode råd om arbejdsmiljø og de nyeste produkter.