FALDSIKRING
SELER

Faldsikring

FALDSIKRINGSSELER

Uden en faldsikringssele (herefter sele) kan det meste faldsikringsudstyr ikke anvendes.

​​​​​​​Lad os lige få et par fakta omkring seler på plads:

  • Et A-punkt er der hvor det falddæmpende udstyr tilkobles til selen
  • D-ringe på et støttebælte er til støttestropper og aldrig falddæmpende udstyr
  • En faldsikringssele kaldes også for en H-sele eller helkropssele
  • En redningssele er IKKE en faldsikringssele
  • Der er vægtgrænser for brug af faldsikringsudstyr typisk 136/140 kg og det indbefatter personens vægt, tøj + udstyr. Der er stadig udstyr på markedet hvor grænsen er 100 kg
  • Der skal foretages et eftersyn af selen efter behov, eller mindst hver 12. måned af en kompetent person
  • Langt de fleste seler har en brugstid på 10 år fra produktionsdato, men mange bliver slidt efter bare 1-3 år og nogle bruges bare én gang fordi de bliver smurt ind i olie eller andre kemikalier. Så skal de ud!
  • Faldsikringsseler har som minimum en EN 361 godkendelse og er naturligvis CE mærket

Alle har en mening om hvad der er en god sele og hvordan den sidder på kroppen. Og det er netop hvordan den sidder på kroppen, der er det vigtigste for langt de fleste personer. Når den er spændt til som anbefalet i brugsanvisningen, skal man kunne arbejde uden de helt store gener og man må ikke få summen i benene grundet dårligt blodomløb. Selen skal passe til størrelsen på personen. En for stor sele til en lille person, kan få fatale konsekvenser ved et fald.  

Desværre er der mange som tror, at en god sele er den man hænger godt i – det er ikke rigtigt. Som udgangspunkt skal man ikke hænge i sin sele, da det helst aldrig skulle ske – for så er man jo faldet. 98% af alle har brug for en sele der sidder godt på kroppen, når man arbejder. Ikke når man sidder/hænger i den. Det sidste er for rebteknikkere (rope access) og redningsberedskaber.
Skal man vælge en 2-punkt (herefter P) eller 4-P sele? Forskellen er ganske enkel, for en 4-P sele har et støttebælte med 2 D-ringe i siden. Tilsammen giver dette 4 punkter, men det er stadig kun de 2 A-punkter ved brystet og mellem skulderbladene man må anvende til falddæmpende udstyr.  

Skal man aldrig anvende en støttestrop for at positionere sig, så vil en 2-P sele i de fleste tilfælde være tilstrækkelig. Skal man derimod arbejde på f.eks. en gittermast, så kan et støttebælte og tilhørende støttestrop næsten ikke undværes. Så er det en 4-P sele der skal vælges.  

Nu skal det ikke være nemt – så der findes faktisk også 5-P seler, hvor der er et ekstra punkt placeret omkring maven. Det er typisk for redning, rope access eller til vertikale skinnesystemer på stiger. Læs altid i brugsanvisningen hvad producenten anbefaler og vigtigst – hvad man på ingen måde må bruge dette ekstra punkt til.   

Der findes seler til ”varmt arbejde” og ATEX, men her er udvalget meget begrænset.

HUSK! Det er ikke farven, brand eller prisen på selen, der er afgørende for, hvilken en du skal vælge.
​​​​​​​Det er udelukkende typen af arbejdsopgave og hvordan den kan tilpasses til netop din krop.​​​​​​​

UDVALGTE FALDSIKRINGSSELER

  • HAR DU SPØRGSMÅL
    TIL FALDsikringsseler?

    Ring til vores kundeservice team for professionel råd og vejledning eller kontakt vores
    ​​​​​​​specialist i faldsikring, Flemming Buntzen.

    Kundeservice: (+45) 70 606 606

    Flemming Buntzen
    Flemming Buntzen
    Specialist, Faldsikring
    Dir: (+45) 2030 0022