FALDSIKRING
GUIDE TIL VÆRKTØJSSIKRING

Faldsikring

Sådan sikrer du dit værktøj i højden


Når du arbejder i højden er det vigtigt, at dit værktøj er sikret, så du ikke taber det ned i hovedet på din kollega, der arbejder fra jorden. Men hvordan sikrer du dit værktøj, og hvilke løsninger findes der? Se vores videoguide, og lær, hvordan du kan sikre forskellige typer værktøj.

Værktøjssikring

Hvordan fungerer
højdesikret værktøj?

Ved hjælp af en line fastgøres værktøjet til dig - om det så er på dit bælte, din sele, taske eller sågar dit håndled er op til dig selv. Der findes flere forskellige løsninger, som du kan vælge imellem, så det passer til din opgave og arbejdsmetode. For at linen kan kobles til værktøjet påmonteres eksempelvis en D-ring, så karabinhagen på linen har noget at hægte sig fast på. Det er altså ikke nødvendigt, at værktøjet fra start er designet med et fastgørelsespunkt. Dette kan nemt monteres efterfølgende ved hjælp af forskellige løsninger såsom en D-ring-værktøjsstrop eller en Quick Spin, som sættes fast med Quick Wrap tape.

Værktøjssikring

Skal hvert stykke værktøj sikres med en line?

Som udgangspunkt har du kun brug for én line, som fastgøres til eksempelvis din topnøgle, men bruger du også andet værktøj, skal du opbevare disse i en sikker taske. Når du herefter vil skifte til eksempelvis din lommelygte, kobler du linen fra hammeren og sætter den på lommelygten, mens du hele tiden har hånden i tasken. På den måde kan du arbejde med en enkelt line uden at gå på kompromis med sikkerheden.

Værktøjshylster

Brug værktøjshylster til hyppige skift

Hvis du på forhånd ved, at du ofte bruger flere stykker værktøj, kan det være en fordel at sikre hvert stykke med en line. Her findes igen flere løsninger. Du kan eksempelvis bruge en spiralline, en rem eller hvis det kun er til småt værktøj, kan du vælge et værktøjshylster fra 3M, som er udstyret med en line med automatisk tilbageløb - også kaldt retraktor. Linen samler sig automatisk sammen, så line og værktøj holdes på plads. Hylsteret er desuden designet med Quick-Mag-teknologi, som er et magnetisk system, der gør det muligt hurtigt at hænge værktøjet på hylsteret, så du har værktøjet lige ved hånden og i den rette position. Dit arbejdsflow kan således optimeres, da antallet af gange, værktøjet skal i hylsteret, reduceres.

Værktøjssikring - egnet til mere end værktøj

Både småt såvel som stort værktøj kan sikres i højden, men udover værktøj kan også følgende genstande sikres:

  • Telefon
  • Kamera
  • Sprayflaske
  • Lommelygte
  • Batteri til boremaskine

- og meget mere! Dermed kan du sikre næsten alt det, du skal bruge, når du arbejder i højden.

Værktøjssikring

Kontakt os

for professionel råd og vejledning.

på tlf. (+45) 70 606 606

VIL DU VIDE MERE OM ARBEJDSMILJØ?


Så tilmeld dig vores nyhedsbrev
"Viden om arbejdsmiljø".

Du får blandt andet ekspertanbefalinger,
​​​​​​​gode råd om arbejdsmiljø og de nyeste produkter.
​​​​​​​

TILMELD NYHEDSBREV