Giv kulden den kolde skulder med Centurions vintertilbehør til hjelme. Hjelmhue, vinterkrave og ansigtsvarmer er det eneste, du skal bruge for at gøre arbejdet i vinterkulden mere varm og komfortabel. Tilbehøret er kompatibelt med alle Centurion sikkerhedshjelme samt hjelme med 6-punkts indtræk. Lær, hvordan det virker i denne guide.
Se denne video, og lær, hvordan du nemt kan opgradere din Centurion hjelm til at modstå vinterkulden.
Dit valg af hjelmhue afhænger af, om du skal bruge hjelmhøreværn eller ej. Du kan vælge mellem to modeller:
Fælles for begge modeller er, at de er designet i hi-viz materiale og har reflekser bagpå, hvilket giver dig øget synlighed i lavt lys og mørke.
Begge modeller monteres i sikkerhedshjelmens 6-punkts-indtræk, hvilket er ganske nemt at gøre.
Den orange model til at bruge med ørekopper er i ét stykke med inderhue og halskrave sat sammen. Den er designet med hul, der hvor ørekopperne skal have kontakt til ørerne, for at du får den optimale beskyttelse med dit høreværn.
Når du ikke bruger dit høreværn, kan du nemt dække hullet i siden for med et net, så du er bedre skærmet mod vinden.
Den gule hjelmhue, der ikke benyttes sammen med ørekopper, består af to dele; Frost Cape universalindtræk/inderhue og Frost Cape hi-viz halskrave.
Inderhuen monteres i indertrækket på din Centurion hjelm og er fremstillet af fleece, hvilket holder på varmen, så du opnår en dejlig komfort. Er der rigtig koldt, kan du vælge at lyne en hi-viz krave på for ekstra varme og synlighed.
For optimal varme og komfort kan du købe en ansigtsvarmer, som passer til begge hjelmhuer.
Ansigtsvarmeren består af et blødt inderfor i fleece, og ved mund og næse er den fremstillet med netmateriale, som gør, at udåndingsluften nemt kan slippe væk. Det giver dig en åndbar og behagelig ansigtvarmer.Brug klemmen ved næsen for at opnå den helt rigtige pasform.
Centurion har sendt deres hjelme til test med vintersystemet i. Det betyder, at din Centurion hjelm sammen med vintertilbehøret lever op til alle gældende krav selv som samlet enhed.EN standarderne afhænger af den Centurion hjelm, du har valgt.
Vintertilbehøret fra Centurion er kompatibelt med alle hjelme fra Centurion. Dog kan du også benytte det med de fleste hjelme, der har 6-punkts-indtræk.
I videoen bruger vi hjelmmodellen Centurion Nexus. Det er desuden muligt at få eget logo påtrykt hjelmen, som du også kan se på hjelmene i videoen.