Vi ønsker alle at iføre os fodtøj der føles godt - ligegyldigt om vi har fri eller er på arbejde. Nogle bruger mange timer på benene i løbet af en arbejdsdag, og derfor er det særligt vigtigt at vælge det rigtige fodtøj. Key wordet er, at fodtøj skal være komfortabelt. Det skal ydermere hjælpe dig med at holde din krop og dine fødder sunde - samtidigt med, at du får en behagelig arbejdsdag. I og med komfort er en individuel fornemmelse, er det vigtigt at du tager stilling til dit fodtøj. Her kommer derfor en række faktorer du bør have i mente, når du vælger dine næste sikkerhedssko:
Omgivelserne:
Arbejder du indendørs eller udenfor? Arbejder du i et vådt eller tørt miljø? Hvordan er underlaget hvor du bevæger dig?
Aktivitet:
Har du meget stillestående arbejde, bevæger du dig hele tiden eller er det en blanding? Går du på trapper og stiger? Arbejder du knælende?
Brugeren:
Hvordan ser din fod ud: Er den bred eller smal? Hvordan er din svanghøjde? Har du generelt varme eller kolde fødder?
Komfort:
Pasform – Fodtøjet skal passe din fod. Dårlig pasform er lig med forringet komfort.
Stødabsorbering - Hvilken energi sendes retur i kroppen når du bevæger dig? Hvis du vælger fodtøj med god stødabsorbering reduceres belastningen af både led, fødder, ben og ryg.
Fleksibilitet – Følger skoen fodens bevægelser?
Åndbarhed – Hvis fodtøj er åndbart bortleder det varme og fugt. En behagelig temperatur i skoen giver god komfort.
Støtte – Hvordan er skoens konstruktion? Stabilitet og støtte kan minimere risikoen for skader. Man kan yderligere afhjælpe med f.eks. svangregulerende såler (se mere længere nede på siden)
Hvis din fod får forkert støtte, bliver den let forkert belastet, hvilket gør, at du spænder. På sigt kan du få skader i knæ, hofter og ryg. Jalas tilbyder en FootStop Service, hvor man med en fod-scanner måler fodens størrelse og svang samt belastningspunkterne. Herved kan man vælge den helt rigtige Neutralizer indlægssål, og faktisk kan et eventuelt behov for individuelt, ortopædisk udformede såler helt undgås.
Kontakt kundeservice for at høre mere.
Ring til vores kundeservice team for professionel råd og vejledning eller kontakt Produktchef i Arbejdstøj & Fodtøj, Søren Meldgård.