Du kan aldrig bruge en hjertestarter forkert og bør altid bruge den så tidligt i forløbet som muligt. Den har et enkelt design og en stemmestyret guide, som fortæller dig præcis, hvad du skal gøre. Lær at forstå hjertestarteren, og hvordan du kan bruge den til at redde liv.
Se videoen, og lær om hvad du bør vide om hjertestartere, og hvordan du bruger en.
Først og fremmest bør du huske på, at alle hjertestartere er designet super brugervenlige, så alle kan bruge dem. I ovenstående video tager vi udgangspunkt i en HeartSine PAD AED hjertestarter, der ligesom de fleste andre modeller kun består af få dele. Der er faktisk kun tre hoveddele, du bør være opmærksom på, hvis du er ude for at skulle bruge en hjertestarter.
De to første dele gælder den grønne og røde knap.
Den tredje del, du bør fokusere på, er padsene (stødelektroder), som du trækker ud ved at hive i den grønne split. På visse andre modeller kan padsene også ligge separat for sig, men altid så det hele er lige ved hånden og intuitivt at bruge. Til offentlig brug er hjertestartere ofte lig HeartSine PAD.
Når du trykker på den grønne startknap, vil en stemme vejlede dig igennem hele processen og fortælle dig nøjagtigt, hvad du skal gøre – det er næsten ligesom at have en ambulanceredder ved siden af dig til at vejlede dig. Du behøver heller ikke at bekymre dig om, hvorvidt du nu gør det rigtigt. Hjertestarteren kan nemlig registrere dine tryk, og hvis du for eksempel skal trykke hårdere, dybere eller oftere, vil stemmen fortælle dig det.
Som et slags supplement til den stemmestyrede guide er der ikoner på hjertestarteren, som viser dig, hvad du skal gøre. Når pilene rundt om et ikon blinker, ved du, at det er den handling, du skal foretage dig.
Det er dog bedst altid at lytte til stemmeguiden, da den bedre kan vejlede dig under hele processen. På den måde kan du også udøve førstehjælp uden at flytte fokus fra den tilskadekomne.
I daglig tale bruger vi termen hjertestarter, men officielt hedder det en AED og kan også kaldes en defibrillator. Forkortelsen AED står for:
Automatisk: Hjertestarteren registrerer selv, om den tilskadekomnes hjerte kan stødes i gang eller ej. Den vil dermed ikke afgive stød, hvis den tilskadekomnes hjerte ikke er gået i stå. Med andre ord kan du aldrig bruge hjertestarteren forkert.
Ekstern: Padsene placeres eksternt på den tilskadekomnes nøgne brystkasse.
Defibrillator: Hjertestarteren er en defibrillator, som defibrillerer hjertet. Det betyder, at hjertestarteren nulstiller det ventrikelflimmer (VF eller elektrisk kaos), der opstår ved et hjertestop.
Alle må bruge hjertestarteren – børn såvel som voksne, og du behøver ikke have haft nogen træning i det.
Inden hjertestarteren tages i brug, bør du undersøge, om personen er ved bevidsthed:
Reagerer personen ikke, må du gå ud fra, at der er hjertestop, og du bør derfor benytte hjertestarteren.
Hjertestarteren er brugervenlig. Det vigtigste er, at du ikke er bange for den, og at du bruger den så tidligt som overhovedet muligt.
Det skal være nemt at bruge hjertestarteren såvel som at vedligeholde den. Derfor kræver den næsten ingen vedligeholdelse, udover at
Som udgangspunkt er det ikke nødvendigt at få en servicetekniker til at tjekke, om hjertestarteren virker. Hjertestartere har nemlig den smarte egenskab, at de kalibrerer sig selv – med andre ord tjekker de automatisk sig selv for fejl. Eksempelvis udfører HeartSine PAD hjertestarteren en selvtest hver søndag midnat, hvor statusindikatoren vil blinke rødt i 10 sekunder. Er alt som det skal være, skifter den igen til grøn. Opdager den til gengæld en fejl, vil den fortsætte med at blinke rødt og skal undersøges nærmere.
Ønsker du slet ikke at forholde dig til vedligeholdelse, og giver det dig større tryghed at få det ud af dine hænder, bør du få lavet en serviceaftale.
For professionel rådgivning og vejledning.
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev "Viden om arbejdsmiljø".
Du får blandt andet ekspertanbefalinger, gode råd om arbejdsmiljø og de nyeste produkter.