Her ses de 22 glade vindere af Arbejdsmiljøprisen
Igen i år sponsorerer ICM sammen med BAR Arbejdsmiljøprisen, der uddeles til DM i Skills. Her konkurrerer elever og lærlinge i 19 forskellige fag inden for bygge- og anlægsbranchen, som b.la. består af anlægsgartner, brolægger, bygningsmaler, bygningssnedker, elektriker, gulvlægger, maskinsnedker, murer, tømrer, VVS- og energispecialist samt mange flere fag.
Der udnævnes en vinder inden for hvert fag, og da der er tre fag, hvor man samarbejder i par, bliver det til i alt 22 priser. Og udover æren modtager de hver især en gavecheck på 3000 kr., som de kan shoppe sikkerhedsudstyr for i ICM's webshop og således få en sikker start i deres karrierer.
Arbejdsmiljøprisen uddeles til de unge, der under konkurrencen har været bedst til at bruge sikkerhedsforanstaltninger og været bedst til at arbejde forsvarligt. Med prisen ønsker vi at sikre de unge og give dem nogle gode vaner vedrørende deres sikkerhed på arbejdspladsen.